KURS Saloner 2025-26
Lynge Sognelade
Lyngevej 8, 4180 Sorø
Her inviteres du til at gå på opdagelse i kristendom med afsæt i aktuelle emner over fire torsdagsaftener. 2. oktober 2025 - 13. november 2025 - 15. januar 2026 - 26.februar 2026.
Beskrivelse
KURS Saloner er en eksistentiel café. Et mødested, hvor du kan tage én med, der også har lyst til at tale om tilværelsens store spørgsmål, sat i skarpt fokus af en dygtig teologisk tænker. Du kan naturligvis også bare komme for at møde andre, der med et åbent sind funderer over livet.
Den klassiske foredragsmodel er brudt op i to kortere oplæg, der giver stof til eftertanke og ansporer til videre samtale efter et godt måltid mad.
Hver gang om et tema med nutidig relevans – også uden for kirkens mure – men med kristendommens rige tankegods som perspektiv.
Vi bliver guidet til sokratisk dialog. En samtaleform i fællestænkning, der hjælper ud over almindeligheder og skarpe positioner. Vel mødt!
PROGRAM
17.30 Velkommen! Introduktion af dagens gæst og tema – spisning
18.15 - 18.45 Foredragets 1. del
19.00 - 19.45 Temasamtaler ved bordene over kaffe & dessert
20.00 - 20.30 Foredragets 2. del
20.30 - 21.00 Fælles samtale med gæst og tilbagemelding fra bordene
KURS Saloner foregår i Lynge Sognelade, Lyngevej 8, 4180 Sorø
Datoer for saloner. Alle fra 17.30 - 21:
2. oktober Kunsten at dø (Dorthe Jørgensen)
13. november Fred her til lands (Peter Tudvad)
15. januar Konflikt og arvet tradition (Søren Holst)
26. februar Ateisme og kristendom (Stefan Lamhauge Hansen)
Deltagerpris inkl. middag og vand (øl, vin sodavand tilkøbes)
Alle 4 saloner 600,- / eller ved bestilling enkeltvist 200,-