Konflikt og arvet tradition. Helligt land, hellige skrifter – hellig fred?
Lynge Sognelade
Lyngevej 8, 4180 Sorø
Skaber det automatisk konflikt, at noget er helligt for nogen? Handler konflikten i Mellemøsten om hellighed? Kan konkurrerende sandheder leve side om side?
Beskrivelse
KURSsaloner er et mødested, hvor du kan tage én med, der har lyst til sammen med dig at tale om tilværelsens store spørgsmål, sat i skarpt fokus af en dygtig teologisk tænker. Du kan også bare komme og møde andre, der med et åbent sind funderer over livet.
Den klassiske foredragsmodel er brudt op i to kortere oplæg, der giver stof til eftertanke og ansporer til videre samtale efter et godt måltid mad.
Hver gang om et tema med nutidig relevans også uden for kirkens mure, men med kristendommens rige tankegods som perspektiv.
Vi bliver guidet til sokratisk dialog. En samtaleform i fællestænkning, der hjælper ud over almindeligheder og skarpe positioner. Vel mødt!
Dagens indhold.
Skaber det automatisk konflikt, at noget er helligt for nogen? Handler konflikten i Mellemøsten om hellighed? Kan konkurrerende sandheder leve side om side?
Program.
17.30 - Velkomst og introduktion af dagens oplægsholder samt spisning
18.15 - Foredragets 1. del
19.00 - Temasamtaler ved bordene over kaffe & dessert
20.00 - Foredragets 2. del
20.30 - Fælles samtale med gæst og tilbagemelding fra bordene
Tilmeldingen lukker d. 09.01.2026.